// 5 min. læsning

Ingen skal eje dig

Moonis Kamil var 19 år gammel da han mistede sin familie. Han have mødt en pige, en dansk pige. Moonis’ familie var meget religiøse og kulturen tillod ikke den slags. Moonis besluttede at han ikke ville være begrænset af det og fortalte dem at han havde mødt hende, men udtalte hendes navn således at man ikke kunne høre hvor hun kom fra. Forældrene spurgte herefter ind til hendes forældres navne. Samme aften blev Moonis smidt på gaden.

Starten på det nye liv

Han havde ingen steder at tage hen og tankerne var mange. Moonis kunne ikke undgå at overveje en afslutning på det hele. Disse tanker blev slået ud af hovedet og han kom videre. Han startede på DTU og så sig ikke tilbage. Moonis lærte hurtigt at han havde sælger-genet, og fandt rodfæste i telebranchen. Siden blev Moonis medejer at teleselskabet Onfone inden det blev solgt til TDC i 2011.

 

Passion er altafgørende

Vejen var lagt, iværksætteri og foretningsudvikling blev Moonis passion. Efter salget til TDC skiftede han branche til Iposen.dk – det største online supermarked – som senere blev solgt til Dansk Supermarked. Moonis gik fra en 19-årig uden familie til studerende på DTU – og I dag er han professionel Business Angel i en længere række virksomheder. Moonis begyndte at deltage i Iværksætterevents som mentor for unge virksomheder.

”Jeg brænder for at gøre en forskel for iværksætteriet og væksten i Danmark.”

 

Rejsen er katalysatoren for lykke

I 2015 vandt IT-selskabet Qampo i kategorien; Bedste Immaterielle Produkt, de valgte Moonis Kamil som deres mentor, hvilket sidenhen er blevet hans nyeste projekt. På trods af at Moonis – i en alder af 33 – har været del af to store Exits og ifølge ham selv ikke længere behøver at arbejde, kan han ikke få nok af ’rejsen’.

Værdien i at hjælpe andre

Moonis Kamil ønsker at spare andre iværksættere og start-ups for de fejl han har begået i løbet af hans karriere. Hans motivation udspringer af alt det positive han kan bidrage med til en nystartet virksomhed. Der er både tale om værdi for virksomheden, men også Moonis selv, da han er i konstant udvikling og konstant udfordres på hans eksisterende idéer.

Den vildeste følelse – drivkraften

Lykken og ønsket for Moonis ved opnåelse af et succesfuldt exit ligger i at se en virksomhed han har været med til at skabe blive opkøbt grundet et godt produkt. Særligt det at se noget han selv har været med til at skabe blive værdsat af nogle større end sig selv, er helt uden sammenligning. At se en idé blomstre og udfolde sig i andre hænder, og se dem bruge teknologien i en større skala og ny kontekst, at se hvad hele hans team har blødt og svedt for – det er ifølge Moonis den vildeste oplevelse – og drivkraften bag hans succes og fortsatte rejse.

Practice what you preach

Det vigtigste for Moonis Kamil er at gøre hvad der reelt gør ham lykkelig og fantastisk, alting bliver hverdag, men passer rammerne ikke bliver det ulideligt. Adressér din lykke er hans budskab. Ingen skal eje dig, og ser du på Moonis Kamil er hele hans liv udfoldet efter netop dette mindset.